SÅ LYKKEDES DET ENDELIG: ACCELERATOR FORUM 2020

Med højt humør og Corona sikkerhedsforanstaltninger afholdte vi for fjerde gang SUSTAINABLE BUILD Accelerator Forum d. 17-18. september, denne gang i de smukke rammer hos The Lab.

Over disse to intense og berigende dage, samledes SUSTAINABLE BUILD-partnerskabet med udvalgte eksperter på tværs af branchens værdikæde i et Council, for at give årets innovatører sparring og ideer til, hvordan de kan skalere og accelerere deres innovative løsninger.

Det var to dage fyldt med inspirerende præsentationer, spændende diskussioner og ikke mindst konstruktiv sparring. Både Council og særligt innovatørerne tog derfra med ny viden, kontakter og inspiration til fremtidigt arbejde. På vegne af partnergruppen i SUSTAINABLE BUILD, takker vi endnu en gang alle de dygtige eksperter, som bidrog med deres tid og ressourcer.

Herunder kan du læse et par af reaktionerne fra årets Accelerator Forum:

“Great inspiration for future work and project partners”.- Freja Rasmussen, BUILD Aalborg Universitet

“Such a great day and so many fantastic discussions!” – Jarl Bengtson, Climate Recovery, Innovatør

“Very professional setup, with great value for my business”. – Jan Rohde, Proffoutlet.com, Innovatør

“Thank you for a great event, well organized and orchestrated! I am confident you raise the innovation bar and build bridges across the value chain!”. – Lone Feifer, VELUX Group

Du kan også se et udpluk af den gode stemning fra dagene – find resten af billederne her:

SAMARBEJD MED ÅRETS INNOVATØRER

Vi kunne jo desværre ikke have hele SUSTAINABLE BUILDs skønne netværk med til Accelerator Forum, så sidder du derude og tænker at du faktisk gerne vil i kontakt med innovatørerne, så skal du ikke holde dig tilbage. Du er velkommen til at række ud til os eller direkte til dem, hvis du fx har en samarbejdsmulighed eller et projekt, eller hvis du bare gerne vil høre mere om deres løsning. Vi vil også gerne opfordre jer til at støtte op om innovatørerne ved fx at fortælle dit netværk om deres løsninger, så de kan komme ud og bidrage til at vores bygninger i lang højere grad kommer til at være en aktiv medspiller i at skabe bæredygtige liv.

Du kan finde alle innovatørerne og deres kontaktinformationer her: ”CHANGING LIVES:CHANGING BUILDINGS”. Her kan du også se en lille film med hver innovatør, der fortæller om deres løsning.

HVAD SKAL DER SKE NU?

De 8 innovatører er nu trukket tilbage i arbejdstøjet og har påbegyndt arbejdet med at implementere Councils ideer og feedback til deres løsninger. Samtidig er de i gang med at følge op på de mange nye kontakter og samarbejdsmuligheder de fik til Accelerator Forum.

Sustainable Build teamet forsætter dialogen med innovatørerne og har allerede haft det første kald med dem, for at følge op på deres arbejde med tilbagemeldingerne fra Accelerator Forum.

Vi vil følge innovatørernes proces og spændende udvikling resten af året og opdaterer jer løbende på vores LinkedIn og vores Twitter.

Ved spørgsmål eller mere information, kontakt:

Projektansvarlig Maria Hyllehøj på +45 30600858 eller mahy@dac.dk

SUSTAINABLE BUILD er et partnerskab mellem ledende aktører på tværs af den Danske Byggebranche: Henning Larsen, NCC, Tarkett, PensionDanmark og Region Midtjylland. Initiativet er muliggjort via støtte fra Industriens Fond og Grundejernes Investeringsfond og blev iværksat i kølvandet på Industriens Fonds særlige temaindkaldelse om bæredygtig produktion. Initiativet involverer desuden en række aktører fra hele byggebranchen samt en række relaterede industrivirksomheder.