SUSTAINABLE BUILD sætter nu for fjerde år i streg fokus på byggebranchens udfordringer og søger samtidig efter de løsninger, der kan være med til at gøre byggebranchen radikalt mere bæredygtig. Vi inviterer dig og din virksomhed til at følge forløbet og byde ind på de områder, hvor I har særlig viden eller kompetencer at bidrage med.

Det er fjerde gang at SUSTAINABLE BUILD’s innovationsprogram sættes i gang. Vi starter med at samle branchen på tværs af værdikæden til såkaldte Build-Up’s for at dykke ned i temaet og finde ind til de kerneudfordringer og manglende løsninger, der sætter stop for bæredygtig forandring.

Det sker i august til september, hvor vi inviterer aktører på tværs af branchen og landet til at hjælpe med at identificere de vigtigste udfordringer og indsatsområder til Build-Up’s i henholdsvis Aalborg, Fredericia og København. Herefter udformes innovationsudfordringen, hvor vi efterlyser de manglende løsninger hos innovatører i hele verden.

Fokus for det kommende år

SUSTAINABLE BUILD’s temaer kommer altid fra byggebranchen selv og fastlægges i samarbejde med styregruppen. Der har været bred enighed om, at vi ikke er færdige med at have brugerne og livet i vores bygninger i centrum. Vi bygger derfor videre på temaet fra sidste år, ”Det Gode Indeliv” og ser på, hvordan vi sikrer, at vores bygninger i langt højere grad kan skabe rammerne om bæredygtige liv.

Vores liv i byer og bygninger er under forandring. I 2030 vil 60% af os bo i byer, derfor vil vi få mindre plads at leve på, hvilket øger behovet for fleksibel anvendelse og indretning i både boliger, kommercielle og offentlige bygninger. Der bliver i højere grad behov for løsninger, som kan facilitere, at vi deler dét, vi kan være fælles om, så vi reducerer det samlede ressourceforbrug, samt løsninger der imødekommer det øgede pres på materialer og komponenter, når vi bruger de samme områder mere.

Vores liv indendørs er i stigende grad genstand for bekymrende statistikker omkring sygdomsfremmende inaktivitet, ensomhed og depression, hvilket øger behovet for integrerede løsninger, som opfordrer os til bevægelse og til at træffe det bæredygtige og sociale valg i hverdagen.

Dette er nogle af områderne, vi vil udforske til vores Build Ups og vi ser frem til at møde aktører fra vores netværk igen i de kommende måneder og derigennem skærpe vores forståelse af branchens udfordringer på disse områder.

Du kan følge processen

Vi holder jer løbende opdateret på processen gennem vores digitale kanaler.

Følg vores LinkedIn side

Følg vores Twitter kanal

Vil du være med?

Vil du gerne være med til at forankre bæredygtige løsninger i byggeriet, er du også velkommen til at kontakte os og høre om dine muligheder for at blive en del af SUSTAINABLE BUILD-netværket. Kontakt Maria Hyllehøj, projektansvarlig for SUSTAINABLE BUILD på mahy@dac.dk eller +45 30600858