DET ÅNDBARE HUS

EVD & HOUSE ARKITEKTER

Det Åndbare Hus er et bæredygtigt hus i et rent og moderne arkitektonisk udtryk. Huset er bygget med økologiske byggematerialer, der kan bortskaffes uden negativ indvirkning på miljøet. Byggemetoderne brugt i projektet giver en væsentlig CO2-besparelse og et betydeligt sundere indeklima. Det æstetiske udtryk, de økologiske principper og de efterfølgende testresultater fra projektet skaber et fundament for spin-off-projekter og giver inspiration på tværs af branchen.

Hvordan fremmer innovationen cirkulært byggeri?

”Projekt indeholder byggeteknikker med økologiske byggematerialer, der er uden tilsætningsstoffer, tæt på naturens egen opbygning og uden afgasning. Det er første gang i Danmark, at disse materialer bliver testet samlet. I sin arkitektur gengiver Det Åndbare Hus de materialer, det er bygget af, og samtidig gør det op med den tilbageskuende romantik, der er en tendens til ved brug af økologiske materialer”.

Kontaktinfo:

Søren Blicher
E: soren.b@house-arki.dk
T: +45 28 35 64 70
http://housearkitekter.dk/