Kom til SUSTAINABLE BUILD debat på Folkemødet

Under temaet: ”Bæredygtigt byggeri: Hvem tager det næste spadestik?” fortsætter SUSTAINABLE BUILD debatten om, hvordan vi styrker bæredygtigt byggeri i Danmark, på årets folkemøde.

Vi taler meget om livskvalitet, indeklima og bæredygtighed i byggeriet. Men hvem tager næste spadestik?

Har Danmark potentialet til at blive et ledende eksperimentarium for bæredygtigt byggeri? Hvordan skaber vi flere fyrtårne indenfor sundt og bæredygtigt byggeri? Og hvordan balancerer vi hensynet mellem økonomi, klima og brugernes ønsker til lys, luft, æstetik og sundhed. Hør en række helt centrale aktører i byggebranchen give deres bud på, hvordan vi forener livskvalitet, sundhed og bæredygtighed og får skabt projekter, der kan inspirere nationalt og internationalt. Mød en række af partnerne bag SUSTAINABLE BUILD og tag del i debatten om bæredygtigt byggeri.

Tid og sted: 15. juni 17:45 – 18:30, E12 Dansk Arkitektur Center – Kampeløkke Havn